Danmark skal være et fællesskab – ikke bare et sted man bor

Danmark er et åbent demokratisk samfund bygget på frihed, ansvar, tillid og fællesskab.

Mennesker, der kommer til Danmark for at skabe sig et liv her, skal have mulighed for at blive en del af samfundet. Men integration kræver også en indsats fra den enkelte.

Folkefridemokratiske Parti mener derfor, at vi skal stille klare forventninger til mennesker, der ønsker at gøre Danmark til deres permanente hjem.

Man skal lære sproget, søge uddannelse eller arbejde, så vidt man er i stand til det, respektere dansk lovgivning og vores demokratiske værdier og tage aktivt del i det samfund, man er blevet en del af.

Til gengæld skal samfundet stille de nødvendige muligheder til rådighed gennem danskuddannelse, vejledning, adgang til arbejdsmarkedet og hjælp til at komme ind i lokale fællesskaber.

Integration skal føre ind i fællesskabet

Vi ønsker ikke et Danmark bestående af parallelsamfund, hvor grupper lever permanent adskilt fra hinanden.

Integration handler derfor om mere end at have en adresse i Danmark.

Det handler også om at kunne tale med sine naboer, forstå det samfund man bor i, deltage på arbejdsmarkedet, mødes med mennesker uden for sin egen familie og baggrund og lade sine børn vokse op som en aktiv del af det danske samfund.

Dansk lov, demokrati, ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling og den enkeltes ret til selv at bestemme over sit liv skal altid stå over religiøse eller kulturelle normer.

Man behøver ikke opgive sin historie, religion eller familiebaggrund for at bo i Danmark. Men man skal acceptere, at det danske demokratiske samfund sætter de fælles spilleregler.

Dansk statsborgerskab skal være afslutningen på integrationen

Dansk statsborgerskab er mere end et pas.

Det betyder, at man bliver fuldgyldigt medlem af det danske demokratiske og nationale fællesskab. Derfor mener Folkefridemokratiske Parti, at statsborgerskab ikke bør tildeles alene, fordi man har opholdt sig i Danmark i en bestemt årrække.

Det skal også kunne dokumenteres, at man reelt har etableret sit liv i Danmark og ønsker at være en aktiv del af fællesskabet.

Vi ønsker som hovedregel følgende krav

En ansøger til dansk statsborgerskab skal som udgangspunkt:

• have haft lovligt og fast ophold i Danmark i mindst 10 år
• kunne tale og forstå dansk på et tilfredsstillende niveau
• have et solidt kendskab til dansk historie, samfund, demokrati og kultur
• være selvforsørgende gennem arbejde eller anden varig tilknytning til samfundet, med rimelige undtagelser ved fx sygdom og handicap
• ikke være dømt for alvorlig kriminalitet
• respektere Grundloven, dansk lovgivning, demokrati, ligestilling og grundlæggende frihedsrettigheder
• have en reel tilknytning til det danske samfund gennem eksempelvis arbejde, uddannelse, foreningsliv, frivilligt arbejde eller deltagelse i lokalsamfundet
• kunne dokumentere, at de centrale krav har været opfyldt stabilt i mindst to år før ansøgningen

På den måde bliver statsborgerskab ikke noget, man automatisk får efter et bestemt antal kalenderår. Det bliver resultatet af en vedvarende tilknytning til Danmark.

Et fællesskab kræver deltagelse

Vi ønsker at styrke betydningen af aktivt medborgerskab.

Det betyder ikke, at staten skal bestemme, hvilken sport man dyrker, hvilken religion man har, eller hvordan man lever sit privatliv.

Men mennesker, der ønsker dansk statsborgerskab, bør kunne vise, at Danmark ikke blot er det land, hvor de opholder sig – men det samfund, de ønsker at være en del af.

Det kan eksempelvis være gennem arbejde, uddannelse, børnenes skole og fritidsliv, foreninger, frivilligt arbejde eller engagement i lokalsamfundet.

Frihed til at leve sit eget liv skal gå hånd i hånd med ansvar for det fællesskab, man ønsker at blive statsborger i.