Vi skal passe bedre på dem, der sejler for Danmark

Mennesker i Søværnet løser opgaver under forhold, som kan være både psykisk og fysisk belastende. Internationale operationer, lange udsendelser og arbejde langt fra hjemmet stiller store krav til både personel og familier.

Hos Folkefridemokratiske Parti mener vi, at flådepersonel, som udsendes eller arbejder under belastende forhold for Danmark, skal være omfattet af de samme rettigheder, støtteordninger og vilkår som veteraner i Forsvaret..

Ingen skal stå alene efter at have løst opgaver for Danmark.

Derfor ønsker vi en gennemgang af reglerne for blandt andet:

  • psykisk støtte efter udsendelse
  • arbejdsskader og senfølger
  • erstatning og forsikringsforhold
  • hjælp til familier under og efter udsendelse
  • anerkendelse af belastningsreaktioner
  • Formodningsreglen PTSD

Danmark skal tage bedre hånd om de mennesker, som bruger år af deres liv på at beskytte danske interesser og løse opgaver under krævende forhold.

Respekt for Forsvaret handler ikke kun om ord og flagdage.
Det handler også om, hvordan vi behandler mennesker, når opgaven er løst.

Danmark skal kunne beholde sine erfarne soldater

Alt for mange forlader Forsvaret efter få år, selv om Danmark har brugt store ressourcer på uddannelse, specialisering og erfaring.

Når erfarne medarbejdere forsvinder, mister Forsvaret ikke bare hænder — men vigtig viden, stabilitet og sammenhold.

Derfor ønsker Folkefridemokratiske Parti et særligt fastholdelsesfradrag på 3.000 kroner om måneden til Forsvarets stam-personel.

Målet er klart:
Danmark skal blive bedre til at fastholde de mennesker, som hver dag tager ansvar for vores sikkerhed og beredskab.

Vi mener, at respekt for Forsvaret også skal kunne mærkes i hverdagen — ikke kun i taler og mærkedage.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.